Mistivoj

Fakta

En mellemkraftig havrestout, overgæret, med masser af mørk malt, en god fylde og en kraftig afrundet bitterhed. Alkohol 7 % vol.

Mistivoj er brygget på både lys og mørk malt og krydret med humle fra Mellemeuropa – samme sted som Mistivoj regerede på Gorms tid.

Mistivoj er klar ca. 12 uger efter brygning, men udvikler sig yderligere de næste måneder via flaskegæring.

Overordnet øltype: Porter/Stout

Brygget på:
Malt: Pale Ale, Røgmalt, Choko, Black, Cara Gold plus valset havre
Humle: Cascade og East Kent Golding

Historien om navnet

Harald Blåtand, Gorms søn, hed i samtiden Harald den Gode. På en runesten rejst ved Sønder Vissing ved Skanderborg engang omkring 950-975 står der: “Tove, Mistivojs datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre kumler efter sin mor.”.

Mistovoj var regent over et folk ved navn abotritterne, en vendisk stamme i det nuværende grænseområde mellem det nuværende Tyskland og Polen. Obotritterne var et selvstændigt og hedensk folk, der i 1166 blev undertvunget og tvangskristnet af Henrik Løve.

Der er ikke bevaret megen viden om Mistivoj, men vi ved dog, at han i året 983 angreb og erobrede Hamborg. De to regenter Harald og Mistivoj havde en fælles fjende, nemlig det kristne tysk-romerske kejserrige, og det kunne være en af grundene til Haralds giftermål med Mistivojs datter. Gennem dette giftermål skabtes der altså en alliance, som begge kunne bruge til noget positivt. Hvornår Harald giftede sig med den hedenske kvinde ved vi ikke, men meget tyder dog på, at det skete før Harald blev kristen.